I det fynske folks tjeneste

Halmhuset mangler de sidste meter

00:37

Video: Kir Klysner Foto: Ole Holbech

Foto: Ole Holbech

1 af 2

Det bæredygtige halmhus blev onsdag aften og natten til torsdag flyttet fra I. Vilhelm Werners Plads til Østre Plads i Odense, hvor det skal stå fremover - men det skal først lige løftes ned fra blokvognen.

Det lykkedes onsdag at løfte huset op på en blokvogn, hvorefter det blev kørt gennem byen til Østre Plads i Odense, hvor det fremover skal indgå i ungdomsskolen UngNords undervisning i bæredygtighed.

Huset var fremme klokken to natten til torsdag i god behold, men mandskabet besluttede at vente med at løfte det ned fra blokvognen.

Det sker senere torsdag.

Halmhuset er bygget af frivillige fra Odense Fødevarefællesskab med støtte fra Fra Gade til By og private sponsorer.

Det er, som navnet siger, bygget i halm pudset op med ler. Ydersiden er beklædt med rullegræs og den sydvendte facade består af genbrugsvinduer. Huset varmes op med kompostvarme.

Det blev bygget på I. Vilhelm Werners Plads og skulle oprindeligt have været revet ned, når der skulle bygges videre på Thomas B. Thriges Gade.

Men ungdomsskolen UngNord kan bruge det til undervisning i bæredygtighed, hvorfor huset flytter til Østre Plads i Danmarksgade.

 

  Foto: Kir Klysner

 

  Foto: Kir Klysner

 

Ved du noget? Så send os et tip