I det fynske folks tjeneste

Halvandet års fængsel for graffiti

En 23-årig fynsk mand blev onsdag idømt en straf på halvandet års fængsel for omfattende graffiti-hærværk mod DSB\'s togvogne i Odense og København.

-

En 23-årig fynsk mand blev onsdag idømt en straf på halvandet års fængsel for omfattende graffiti-hærværk mod DSB\'s togvogne i Odense og København.

Den unge mand har hele tiden nægtet hærværket, men byretten dømte ham skyldig i 140 tilfælde af hærværk. Den dom stadfæstede Østre Landsret onsdag.

Ud over den ubetingede fængselsstraf blev fynboen også dømt til at betale en erstatning på 271.000 kroner.

Den 23-årige har siddet varetægtsfængslet siden september.