I det fynske folks tjeneste

Halvt ton fyrværkeri ulovligt opbevaret

Assens Politi opdagede onsdag middag 530 kilo  ulovligt opbevaret fyrværkeri på en privat adresse i Aarup.  En 30-årig mand er sigtet i sagen.

-

Assens Politi opdagede onsdag middag 530 kilo  ulovligt opbevaret fyrværkeri på en privat adresse i Aarup.  En 30-årig mand er sigtet i sagen.

Den 30-årige mand havde startet et fyrværkeriudsalg fra sin egen adresse og sågar husstandsomdelt brochurer. Det fik politiet at vide, og derfor blev mandens adresse undersøgt.

På adressen fandt politiet altså 530 kilo fyrværkeri - eller mere end hundrede gange den tilladte mængde på fem kilo, som man må opbevare uden en særlig tilladelse. 

Fyrværkeriet blev ikke opbevaret under forsvarlige forhold, og fordi manden ikke havde en tilladelse, bliver han altså nu sigtet. Samtidig er han blevet pålagt at sende fyrværkeriet tilbage til den forhandler, som han havde købt det af.

Fyrværkeriet er i øvrigt lovligt.

Ved du noget? Så send os et tip