I det fynske folks tjeneste

Patriots om NFL-dansker: Han er klog og har en god størrelse

Hjalte Froholdt bliver genforenet med sin tidligere træner i New England Patriots, som draftede danskeren.

I NFL-draften skiftes de 32 hold til at vælge de bedste spillere fra de amerikanske universiteter. I alt 254 spillere blev valgt til ligaen i årets draft, og Froholdt var spiller nummer 118, der fik det forløsende opkald. Foto: USA Today, Ritzau Scanpix

- Vi tog Hjalte Froholdt i fjerde runde. Det er nok så tæt på dansk, som jeg kommer.

Læs også Se den rørende video: Her får Hjalte Froholdt opkaldet fra Patriots

Sådan lød det natten til lørdag dansk tid på et pressemøde hos NFL-holdet New England Patriots, da Nick Caserio, klubbens ansvarlige for spillertruppen, tog ordet og med tyk amerikansk accent præsenterede NFL's nye dansker.

Nogle timer forinden blev den 22-årige svendborgenser valgt i fjerde runde af NFL-draften af de forsvarende mestre fra Patriots. Og ifølge Caserio har Patriots fået sig en god spiller.

- Han har spillet mod en række dygtige spillere. Han er klog, har en god størrelse og god styrke. Han har spillet flere positioner i midten af den offensive linje, siger Nick Caserio.

I NFL-draften skiftes de 32 hold til at vælge de bedste spillere fra de amerikanske universiteter. I alt 254 spillere blev valgt til ligaen i årets draft, og Froholdt var spiller nummer 118, der fik det forløsende opkald.

På forhånd var danskeren spået gode chancer for at blive draftet. Froholdt har imponeret som offensiv linjemand hos Arkansas University, hvor han befandt sig i fire sæsoner.

Hos Patriots bliver Froholdt genforenet med Bret Bielema, der var cheftræner for Arkansas fra 2013 til 2017.

Nu er Bielema en del af staben hos Patriots, og han lader til at være godt tilfreds med at få danskeren i folden.

- Jeg er ikke sikker på, hvem der var mest oppe at køre over valget. Om det var Bret eller ham (Froholdt, red.), siger Nick Caserio med et smil.

- Brett var ret aktiv på telefonen, da han blev valgt. De talte om dengang, han blev rekrutteret til college.

I februar vandt New England Patriots sin sjette Super Bowl-titel nummer seks med den legendariske quarterback Tom Brady i spidsen.

Også i den kommende sæson er 41-årige Brady udset som holdets startende quarterback med det syvende trofæ som målet.

Får Froholdt spilletid, bliver en af hans primære opgaver at beskytte Brady fra de jagtende forsvarsspillere.

01:15

Se den rørende video, hvor Hjalte Froholdt får opkaldet fra Patriots Video: Privatoptagelse

Luk video