I det fynske folks tjeneste

Håndboldbaby på vej

Den private fusion mellem GOG og HC Odense bærer nu frugt

Endnu et resultat af den private fusion af GOG og HC Odense kommer til verden til september. HC Odenses anfører Kamilla Kristensen venter sit andet barn med GOG's træner Jakob Larsen.

Det er HC Odense, der nu fortæller på deres hjemmeside, at Kamilla Kristensen må holde orlov fra håndboldbanen det næste stykke tid. Hun er gravid med sit og Jakob Larsens andet barn.

Anføreren har termin til september. Men hun forventer selv, at hun allerede er tilbage på banen igen til januar 2015.

- Jeg satser på igen at komme hurtigt tilbage på banen, for der er meget mere power og håndbold tilbage i mig, siger Kamilla Kristensen.

Efter sin første fødsel trænede anføreren allerede med igen efter to måneder.

Ved du noget? Så send os et tip