Håndboldklub fortryder reaktioner i pædofilsag

Da Tarup-Paarup Håndbold i foråret blev ramt af en pædofilsag, troede formanden, at de havde styr på tingene. Men sådan gik det ikke.

I foråret 2009 blev en af klubbens mandlige håndbold-trænere anholdt og varetægtsfængslet - sigtet for at have haft anden seksuel omgang end samleje med to unge piger fra TPI's håndboldhold.
 
Formanden for Tarup-Paarup Håndbold på Fyn Allan Thestesen valgte af holde kortene tæt til kroppen, og meget få blev orienteret om sagen.

 - Jeg tog fat i den professionelle kikkert for at vurdere, hvordan vi på bedst mulige vis løste den her sag i klubben, men min professionelle
kikkert var slet ikke god nok, siger formanden for Tarup-Paarup Håndbold på Fyn Allan Thestesen til DGI blad Idrætsliv.

Erkender flere fejl

I maj stod moderen til en af pigerne frem i TV2/FYN og rettede kraftik kritik mod TPI. Hun følte, at klubben havde overladt familierne til sig selv.

- Det var en meget stor fejl, at jeg ikke holdt fast i kontakten med de forurettede piger. Jeg havde fået det indtryk fra politiet, at pigerne fik den nødvendige hjælp, men det var desværre ikke tilfældet, siger Allan Thestesen til Idrætsliv.

Allan Thestesens råd til andre klubber er, at de fra starten skal kontakte DIFs pædofili-konsulent Jan Darfelt.

- Foreningen skal meget hurtigt holde et møde med de involverede parter, som vi gjorde det. Men derefter skal de gribe telefonen og ringe til Jan Darfelt fra DIF. Det er en god mulighed for at få noget overblik ind i sådan en sag, for når jeg tænker tilbage, havde vi intet overblik overhovedet. Derudover vil jeg slå fast, at man skal følge op på familien, som det er gået ud over og sørge for, at den får den hjælp, der er nødvendig, siger Alle Thestesen til idrætsliv.

Trænere blev ikke informeret

Allan Thestesen erkender også, at der var en fejl, at holde kortene så
tæt til kroppen.

Han informerede ikke klubbens øvrige trænere og hovedbestyrelse om sagen. Han frygtede, at det ville skabe at skabe unødvendig uro i klubben.

- Vi skulle have været langt mere åbne omkring, hvad der var sket blandt andet i forhold til klubbens trænere. Man skal være klædt på, når man bliver spurgt, og det var der ikke ret mange der var, siger Allan Thestesen til Idrætsliv.

Oversigt

    Oversigt