Hans Andersen i ny fynsk speedway-triumf

Den fynske speedwaykører Hans Andersen sørgede sent i aftes for sin karrieres største triumf.  Den 23-årige fynbo tog efter overlegen kørsel i Det Skandinaviske Grand Prix i Göteborg sejren i den sjette afdeling af VM-Grand Prix-serien og trådte dermed for alvor ind på speedwaysportens stjernescene.

-

Den fynske speedwaykører Hans Andersen sørgede sent i aftes for sin karrieres største triumf.

Den 23-årige fynbo tog efter overlegen kørsel i Det Skandinaviske Grand Prix i Göteborg sejren i den sjette afdeling af VM-Grand Prix-serien og trådte dermed for alvor ind på speedwaysportens stjernescene.

Samtidig sørgede Hans Andersen for den fjerde danske Grand Prix-sejr i løbet af de sidste to år til dansk speedway og fulgte dermed i hælene på de to andre fynboer, verdensmesteren Nicki Pedersen, der denne gang blot nåede semifinalen, og Bjarne Pedersen. Men den gedigne overraskelse foran det svenske hjemmepublikum kan der ikke indvendes noget imod.

Danskeren, som var i sin første Grand Prix-finale, var ganske enkelt flyvende i stævnet, der blev afviklet efter planen, på trods af, at kørerne akkurat som sidste år havde store problemer på de svenske slagger på Nya Ullevi i Göteborg.

Den forsvarende verdensmester Nicki Pedersen måtte tage til takke med en plads i semifinalen, men konsoliderede sig i VM-stillingen på sin femteplads. I den stilling er Hans Andersen nu nummer 11.

Oversigt

    Oversigt