Hans Andersen og Co. tabte hjemme

Outrup vandt onsdag aften 44-42 i en speedway-match i Fjelsted, og dermed er vestfynboerne i fare for at rykke ud af den bedste række.

Fjelsteds hold kom skidt fra start og kom hurtigt bagud - det resulterede i, at Fjelsteds speedwaystjerne Hans Andersen blev indsat som Joker for hjemmeholdet.

Joker-rollen betyder, at kørerens score fordobles, og alle forventede en heatsejr fra den danske landsholdskaptajn, som dog måtte se sig besejret af polske Piotr Protasiewicz.

Men det lykkedes Fjelsted at komme tilbage i matchen - og holdet var foran inden 14. og sidste heat, hvor netop Hans Andersen skulle ud for Fjelsted sammen med Jan Graversen.

Men igen måtte Hans Andersen se sig distanceret af Outrups Piotr Protasiewicz, og Outrups anden kører Richard Speiser tog andenpladsen foran Hans Andersen.

Dermed satte Hans Andersen i alt fire point til i matchen - fire point som havde betydet en sejr til hjemmeholdet.

Med nederlaget er Fjelsted fortsat i farezonen for at ende på sidstepladsen i ligaen og dermed blive degraderet til den næstbedste række. 

Oversigt

    Oversigt