I det fynske folks tjeneste

Har du ondt i økonomien?

Forbrugerrådet Tænk vil have danskerne til at snakke om privatøkonomi. Derfor giver de gode råd og uddeler budget-skemaer i Odense.

Forbrugerrådet Tænk vil fjerne tabuerne omkring privatøkonomi. Derfor sender de frivillige gælds-rådgivere på gågaden i Odense i tidsrummet 16-18. Her vil de uddele budgetskemaer og gode råd om økonomi.

- Vi forsøger i Finansugen at fjerne tabuet om økonomi og gæld for at forebygge, at så mange danskere ender i håbløs gæld. Og så ønsker vi at sætte fokus på værdien af at lægge et budget. Det kan hjælpe til at skabe overblik og balance i vores økonomiske liv, siger formand i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivere vil senere på ugen besøge København, Ålborg, Nykøbing Falster og Esbjerg.