Efterlysning: 11-årig pige fundet i god behold i Svendborg

Søndag formiddag efterlyste Fyns Politi i Svendborg en 11-årig pige. Omkring klokken 11.30 blev hun fundet i god behold i Svendborg.

Opdatering:
Clock30. jun 2019, kl. 11:48
Den efterlyste pige er omkring klokken 11.30 fundet i god behold i Svendborg.

Søndag formiddag efterlyste Fyns Politi en 11-årig pige, som tidligere på morgenen forlod sin bopæl i Svendborg i nedtrykt sindstilstand. 

Den 11-årige var ikke set siden klokken 9 søndag morgen, men sidst på formiddagen er hun fundet i god behold. 

Det oplyser Fyns Politi på Twitter. 

- Den 11-årige fra Svendborg er fundet af en politipatrulje i Svendborg i god behold. Der er ikke yderligere oplysninger i sagen. Tak for hjælpen.

Tidligere på morgenen fortalte Anders Furbo Therkelsen, der er vagthavende ved Fyns Politi, at eftersøgningen fokuserede på Svendborg-området - særligt Svendborg havn. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt