Hård dag på skrænterne

De  professionelle deltagere var suveræne, da DM i mountainbike søndag eftermiddag blev kørt i det kuperede terræn ved Vissenbjerg. Jacob Fuglsang fra det belgiske hold Cannondale-Vredestein sejrede.

Sværre at hamle op med

Det var en sveddryppende dag for mountainbikerytterne. Terrænet omkring Vissenbjerg er i danske mountainbikekredse kendt som det fysisk og teknisk mest krævende.  

Et af de lokale håb, Kim Petersen, havde på forhånd satset på en placering i topfem. Men forud for løbet var han godt klar over, det blev svært at hamle op med de udenlandsprofessionelle.

- De professionnele bliver rigtigt, rigtigt sværre at klare. De har en helt anden levevis end os andre, og har mulighed for at sidde på cyklen 3-4 timer dagligt, sagde Kim Petersen, som til daglig er studerende.

Selvom han kendte terrænet særdeles godt var det ikke nok. Han endte på en 20. plads. De professionelle deltager kom ind på de tre første pladser. Bedste lokale resultat stod Jeppe Haugaard for.
Han blev en flot nummer otte.

Oversigt

    Oversigt