Hård dom til dødsbilist

Den 19-årige spritbilist fra Vissenbjerg, der tidligere på året kørte over for rødt i Odense og var skyld i, at en ung mand døde, skal undvære sit kørekort i otte år. Se interview med den dræbtes bror, Joakim Roca-Eriksen

Han skal i fængsel et år og tre måneder

Den 19-årige spritbilist fra Vissenbjerg, der tidligere på året kørte over for rødt i Odense og var skyld i, at en ung mand døde, skal undvære sit kørekort i otte år.

Den 19-årige bilist forsøgte 20. januar at stikke af fra politiet gennem Odense Centrum. På Vestre Stationsvej kørte den spirituspåvirkede bilist over for rødt og påkørte en tværgående bil. Den brød i brand, og den 22-årige uskyldige fører omkom i flammerne.

Retten i Odense idømte fredag middag den 19-årige et år og tre måneders ubetinget fængsel samt frakendelse af kørekortet i otte år. Dommen på et år og tre måneder er hårdere end i lignende sager. Dommeren har vurderet, at den 19-åriges kørsel var så grov, at det var en skærpende omstændighed.

Anklageren var tilfreds med dommen, det samme var den dræbtes familie. Den 19-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen.

Oversigt

    Oversigt