I det fynske folks tjeneste

Hård kritik fra Hornemann

Eks-borgmester i Svendborg kritiserer den politiske og administrative ledelse i kommunen for at behandle syge borgere respektløst.

Den tidligere borgmester møder mange borgere, der ikke føler de har fået den behandling de kunne forvente af det offentlige, og det har fået ham til at rette skarp kritik mod kommunens ledelse.

- Jeg synes ikke man tager afsæt i borgerens situation, når man behandler deres sager, og borgeren oplever frustration, da deres forløb ofte udvikler sig helt anderledes end de havde forestillet sig, siger Lars-Erik Hornemann, formand, Socialudvalget Svendborg, Venstre.

Upassende kritik

Lars-Erik Hornemann mener, at der er for lidt empati i Kommunen, men det mener nuværende borgmester Curt Sørensen er en upassende kritik.

- Jeg er noget rystet, at en tidligere borgmester i den grad kan lave rygsvømning og frakender sig ansvaret, han sidder som formand for Socialudvalget og på intet tidspunkt har han rejst denne diskussion, siger Curt Sørensen, borgmester, Svendborg Kommune, Soc.dem.

Se mere i vores udsendelse 20.30.