I det fynske folks tjeneste

Hårde straffe til familiefædre efter grov vold mod biltyv

Tre mænd blev ved retten i Odense idømt hver et år og tre måneders fængsel for vold af særlig farlig karakter.

De tre blev dømt for at have gennembanket en 49-årig mand, som var brudt ind i den enes bil en oktoberaften i år. Bilen holdt parkeret ved Vesterbro i Odense, hvor de fem mænd var mødtes til personalefest.

Ifølge vidner foregik mishandlingen af den 49-årige mand over 15 minutter.

Den 49-årige var så hårdt medtaget, at han i flere dage var i livsfare.

To andre mænd, som også var tiltalt i sagen, blev frikendt.

Sagen har vakt opsigt, fordi de fem tiltalte alle er såkaldte "pæne" familiefædre med faste jobs. De tre dømte valgte at anke dommen til Østre Landsret, men skal fortsat sidde varetægtsfængslet.