Hårde tider for fynske murere

Det går fra slemt til værre i byggeriet i øjeblikket. Flere steder i landet, for eksempel i Aalborg og Odense, står hver anden murersvend nu uden job.

Det viser en helt ny opgørelse over byggeledigheden, som 3F-afdelingerne har lavet, skriver Nyhedsbrevet 3F.

I Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense er seneste ledighedsprocent 47,9.

For murerne alene er den 49,8.

- Vinter og frost spiller da ind, men kun forholdsvis lidt. Det egentlige problem er, at der ikke findes arbejde, og at der færdiggøres flere byggerier end der påbegyndes, siger formanden for byggegruppen i Aalborg 3F, Reidar Kogstad, til Nyhedsbrevet 3F.

- Det betyder selvsagt, at vi ikke har set bunden. I fjor toppede ledigheden i marts, og jeg frygter derfor, at det bliver værre endnu, siger han.

I Aalborg er 49 procent af murerne netop nu uden arbejde. For afdelingens andre bygningsarbejdere er ledigheden oppe på 34,5 procent.

I Århus er ledigheden blandt murerne netop nu godt 43 procent,
i København 42.

Oversigt

    Oversigt