Hårdere vilkår for indsatte rockere

Mere orden og disciplin - det er formålet med en ny stramning af rockernes afsoningsforhold i Nyborg Statsfængsel. De 20 enheder rockerne nu befinder sig i, skæres ned til det halve for bedre at kunne holde øje med dem. Det sker i forbindelse med et nyt initiativ fra Justitsminister Lene Espersen.

-

Mere orden og disciplin - det er formålet med en ny stramning af rockernes afsoningsforhold i Nyborg Statsfængsel. De 20 enheder rockerne nu befinder sig i skæres ned til det halve for bedre at kunne holde øje med dem. Det sker i forbindelse med et nyt initiativ fra Justitsminister Lene Espersen.

Det nye initiativ indebærer stramninger i flere danske fængsler. Det skal sikre, at der fremover kommer til at gælde mere håndfaste og ensartede regler for rockere og andre negativt stærke indsatte over hele landet.

- I den senere tid har vi set eksempler på, at rockere og andre negativt stærke indsatte er blevet stadigt vanskeligere at håndtere i fængslerne. Med disse tiltag ønsker Regeringen derfor at sende det signal, at det er de ansatte og ikke de indsatte, der bestemmer i fængslerne, siger Justitsminister Lene Espersen.

Initiativet kommer i forlængelse af den aftale om oprettelse af 25 særligt sikrede pladser i Politigårdens Fængsel, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i marts måned. Disse pladser forventes klar til september.

Oversigt

    Oversigt