Hårdt program forude for OB

I løbet af de næste 12 dage skal klubben spille fire vigtige kampe. Kampe i UEFA-cup'pen, Superligaen og pokalturneringen. Der skal disponeres med kræfterne.

Disponerer med kræfterne

Assisterende træner Michael Hemmingsen siger, at det gælder om at disponere med kræfterne, for eksempel ved at tilrettelægge træningen, så der er kræfter tilovers til kampene.

Onsdag møder odenseanerne FC Nordsjælland i pokalturneringen. På søndag gælder det Brøndby i superligaen, næste torsdag venter Hertha Berlin i UEFA-cuppen, inden OB søndag den 1. oktober gæster Silkeborg i et endnu opgør i den hjemlige turnering.

Gerne med i alt

Returkampen mod Hertha Berlin på næste torsdag er på papiret det vigtigste opgør, OB har spillet i årevis.

Kampen kommer blot fire dage efter, at OB møder Brøndby i et topbrag. De to hold deler nemlig i øjeblikket andenpladsen i Superligaen. I OB vil de dog ikke satse på nogle af de fire kampe frem for andre.
- Vi vil gerne være med i så meget som muligt, så vi går ind til alle kampene for at vinde. En kamp mod FC Nordsjælland er lige så vigtig som kampen mod Hertha Berlin, siger OBs anfører Ulrik Laursen.

Oversigt

    Oversigt