Hårdt såret efter kniv-røveri

En 33-årig mand er nu uden for livsfare efter et voldsomt gaderøveri i Odense søndag aften.

Røveriet fandt sted ved 21-tiden da den 33-årige stødte på to mænd da han gik på nogle stier i nærheden af friluftsbadet.

Hændelsesforløbet er endnu uklart, men i følge politiets foreløbige oplysninger blev den 33-årige mand stukket med en kniv i maven af den ene overfaldsmand, som derefter tog offerets pengepung.

Den 33-årige blødende mand blev fundet af en beboer fra en nærliggende haveforening der hørte offeret jamre sig.

Politiet er i gang med efterforskningen men har endnu ikke flere oplysninger i sagen.

Oversigt

    Oversigt