Harmonikasammenstød på Storebæltsbroen

Mindst fire biler kørte sammen på østbroen i retning mod Sjælland.

Sydsjællands Politi modtog alarmen kl. 17.07 og redningsmandskabet var hurtigt på stedet.

- Vi kunne se på vores kameraer, at bilerne var kørt sammen, og at køen voksede, og så rykkede vi selvfølgelig hurtigt, fortæller vagtchef Kenneth Pedersen fra Sydsjællands Politi til TV2/Fyn.

Uheldet gik hårdt ud over flere af bilerne, men heldigvis var ingen personer kommet alvorligt til skade.

Efter en kortvarig lukning er der nu ryddet op, og det er altså atter muligt at køre fra Fyn til Sjælland.

Oversigt

    Oversigt