I det fynske folks tjeneste

Harmonikasammenstød på Kertemindevej

Arkiv

En person måtte en tur på OUH til tjek efter et harmonikasammenstød tidligt tirsdag morgen på Kertemindevej i Odense.

Klokken 6.43 holdt en bilist for rødt på Kertemindevej ved Seden i det nordøstlige Odense. 

- Så banker én anden bilist op i bagenden på den bilist, der holder stille, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

- Personen klager over nakkesmerter, og vedkommende ryger til OUH til tjek. Det er det, vi kalder teknisk fastklemt. 

Uheldet gav en del trafikale gener. 

- Der er jo mange, der er på vej mod Odense lige på det her tidspunkt. 

I løbet af en halv time var vejen dog ryddet helt igen, fortæller vagtchefen. 

 

Ved du noget? Så send os et tip