HA-rockere anholdt for indbrud

Fyns Politi har anholdt to Hells Angels-rockere og en tredje person for en række Fakta-indbrud på Fyn.

Opdateret klokken 19.00: De tre anholdte blev alle varetægtsfængslet i fire uger.
--------------------------------
Fyns Politi har i samarbejde med Task Force Vest anholdt to medlemmer af rockergruppen Hells Angels samt en tredje person for at stå bag seks indbrud i Fakta-butikker på Fyn, hvor de er gået efter at stjæle butikkernes safety-boks med kontanter.

De tre mænd har været i politiets søgelys siden starten af november.

- Vi har efterforsket en personkreds fra Hells Angels i Odense gennem længere tid, og vi er selvfølgelig tilfredse med, at vi kan anholde endnu tre personer i det kriminelle bandemiljø, siger efterforskningsleder Henning Petersen.

De seks indbrud er begået mod Fakta-butikker i Søndersø, Aarup, Assens, Nyborg, Bellinge og Kerteminde.

De tre anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense senere fredag.

Oversigt

    Oversigt