Hårpynt-røvere efterlyses

-

-

Politiet i Odense er stadig på jagt efter oplysninger i røverisagen fra Magasins kælder 30. april.

I forbindelse med røveriet fandt politiet en VW Transporter der er blevet brugt af de to røvere.

Et vidne har set den bil den 26. april ved Rasmus Rask Skolen i Bellinge.

To personer kørte hen til bilen i en rød Opel Kadett stationcar model D. Bilen havde en defekt lydpotte.

Vidnet så en mand åbne varebilens bagdør.

Han beskrives som værende dansker, 180 cm høj, slank, karseklippet mørkt/mellemblondt hår og var iført blå overalls eller kedeldragt.

I den røde Kadet sad en passager. En dansk kvinde på cirka 30 år, 170 cm høj, slank, med langt lyst hår sat op i nakken. Hun var iført løstsidddende tøj.

Odense Politi er meget interesseret i at høre fra folk, der kan genkende de to personer eller som har andre oplysninger i sagen.

Odense Politi har telefonnummer: 66 14 14 48.

De to røvere fik ikke meget ud af det væbnede røveri. Det de troede var kufferter med morgenens omsætning fra Magasin viste sig at være billig hårpynt.

Oversigt

    Oversigt