Hashsalg på skole i Broby

Stoffer er tilsyneladende blevet en del af hverdagen for eleverne på Pontoppidanskolen i Broby. Skoleledelsen har fået et tip om, at en eller flere af eleverne på skolen har solgt blandt andet hash på skolen.

Det fortæller skoleleder Jørgen Christensen til DR Fyn.
- Vi fik en henvendelse fra en af forældrene. Hendes barn havde fortalt, at der var gang i hash-salget på skolen - først og fremmest er det hash - og vi ved med sikkerhed, at nogen har langet noget hash videre til en anden, siger Jørgen Christensen.

Skolen har endu ikke haft held til at finde de elever, der har stået for hash-salget på skolen. Ingen ønsker at stå frem, og derfor mangler der konkrete beviser mod eleverne.

Oversigt

    Oversigt