Hasmark bliver attraktiv strandoase

Hasmark Strand skal gøres attraktiv og igen blive odenseanernes populære udflugtsmål. Realdania har bevilget to millioner kroner til en forbedring af Hashmark Strand.

Adgangsvejene til stranden skal forbedres, og de omkringliggende områder forskønnes. Målet er at gøre de nedslidte strandarealer til attraktive udflugtsmål for både lokale, odenseanere og alle turister.

- Jeg er meget glad. Erhvervs- og Udviklingsudvalget har længe ønsket at give ét af Nordfyns Kommunes mest besøgte områder et ordentligt kvalitetsløft. Vi har hele tiden ment, at Hasmarkprojektet har potentiale til dette. Med fondsstøtten fra Realdania har vi nu mulighed for at realisere store dele af projektet, siger Kurt Christensen, der er formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nordfyns Kommune.

Pengene kommer fra puljen "Stedet Tæller", som donere penge til områder, hvor det er muligt at bygge videre på kvaliteter, som gør enkelte sted unikke.

- Projektidéen i Hasmark er et spændende bud på, hvordan adgangsforhold til stranden kan forbedres, så stranden kan udnyttes til glæde for mange mennesker. Udviklingen af Hasmark Strand har potentiale til at vise, hvordan nedslidte strandarealer kan gøres attraktive igen - uden at gå på kompromis med stedets oprindelige kvaliteter, siger projektleder i Realdania, Karen Skou.

Renoveringen af Hasmark Strand vil blive gennemført i løbet af 2013.

Oversigt

    Oversigt