Havareret skib stadig ankret nord for Fyn

Det tyske containerskib, Vera, lå søndag stadig ankret op nord for Fyns Hoved efter kollissionen med et britísk tankskib lørdag middag. Skibet skal efterses grundigt, før det får lov til at sejle videre.

Eksperter fra skibets klassifikationsselskab skal sikre sig, at der ikke er risiko for miljøet eller anden skibsfart ved at lade skibet sejle videre for egen kraft.

Skulle der ske noget, er det nemlig selskabet, der hænger på regningen.

Tankskibet British Cygnet fortsatte for egen kraft sent lørdag til Fredericia, hvor dykkere skal undersøge de huller i to ballasttanke, som skibet fik ved kollissionen.

Ukendt årsag til sammenstød

Det er Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed der skal finde forklaringen på, at de to skibte stødte sammen. Resultatet ventes først i løbet af en uges tid.

Containerskibet Vera var på vej fra Århus til Bremerhaven og tankskibet British Cygnet var på vej til Fredericia, da de kolliderede i farvandet umiddelbart nord for Fyns Hoved.

Vera fik revet bulpstævnen af. British Cygnet fik slået hul i to ballasttanke. Skibet havde ingen last ombord, så der skete ingen udslip.

Ingen mennesker kom alvorligt til skade ved ulykken.

Oversigt

    Oversigt