I det fynske folks tjeneste

Haveejernes nye fjende: Plettet voldsnegl

Foto: Miljøministeriet

De fynske haveejere har fået en ny irriterende invasiv art at slås med ud over den forhadte dræbersnegl.

Indenfor de seneste år har den plettede voldsnegl bredt sig i landskabet. Den har dræbersneglens appetit efter de fleste planter i haven. Men er efter manges mening dog pænere, fordi den har et fint mønstret hus og er mindre slimet end dræberfætteren.

- Der er meget, der tyder på, at den plettede voldsnegl er ved at få en større udbredelse i Danmark, og Miljøstyrelsen får flere henvendelser om den end tidligere, siger Anne-Marie Vægter Rasmussen, kontorchef, Miljøstyrelsen.

Når Miljøstyrelsen har valgt at advare mod voldsneglen nu, skyldes det ifølge biolog Hans Erik Svart, at man gerne vil forsøge at komme en invasion, som den man så med dræbersneglen, lidt i forkøbet.

- Vi har ikke det fulde overblik over udbredelsen men vil gerne reagere tidligt, så nogle haveejere kan nå at gøre en tidlig, forebyggende indsats i deres haver, når den dukker op, siger han.

- Ligesom med dræbersneglene kan man hakke voldsneglene over med en spade, knuse dem eller samle dem sammen og hælde dem over med kogende vand.

Sneglene kan typisk findes bag skærmende planter på husets mur eller på havens plantestængler. På grund af sneglehuset er den lettere at få øje på end dræbersneglen.

Og i modsætning til dræbersneglene så er der også en hel anden udryddelsesmetode.

- Hvis man har lyst, så er de også spiselige og spises i stort stil sydpå. Hvor dræbersneglen derimod er meget mere slimet og har indvoldene indeni, så har voldsneglen sine indre organer i huset og er dermed lettere at tilberede, siger Hans Erik Svart.

Den plettede voldsnegl blev første gang udsat i Danmark i 1890 på Christianshavns Vold. Deraf navnet som altså ikke har noget med hverken vold og dræber at gøre.

Fakta om plettet voldsnegl

Udseende
Plettet voldsnegl er en landlevende snegl med sneglehus. Huset er 2½-4 cm i diameter, hvormed sneglen er lidt mindre end en vinbjergsnegl. Dens skjold har mørke tværstriber, men skjoldmønsteret kan dog variere betydeligt. Plettet voldsnegl er en hermafrodit (tvekønnet), men kan ikke befrugte sig selv; den skal parre sig med et andet individ for at få afkom.

Hvor stammer den fra?
Plettet voldsnegl stammer oprindeligt fra det vestlige Europa og Middelhavsområdet, men er blevet indført til mange lande, hvor den nu er invasiv, især i citrusplantager, på vingårde og i private haver. Den er ofte blevet indført bevidst til andre lande da den er en eftertragtet spisesnegl. Arten findes nu i adskillige lande på samtlige kontinenter (med undtagelse af Sydpolen).

Hvor findes den i Danmark?
Plettet voldsnegl kom først til Danmark i slutningen af 1800-tallet, og er siden da blevet sat ud med vilje flere gange forskellige steder i landet. Sneglen er blevet indført enten på grund af dens flotte udseende eller dens egnethed som spisesnegl. Plettet voldsnegl er blevet set i Jylland, på Fyn og Sjælland samt på en række mindre øer, men de enkelte bestande er som regel små, hvorfor udbredelsen på landsplan endnu er begrænset. Sneglen findes hovedsageligt i områder med lav og åben bebyggelse, hvor den kan være et skadedyr for private haveejere. Den etablerer sig nemt i villaområder hvis den skulle blive introduceret, selvom antallet af indførte individer er lavt.

Hvorfor er den en trussel?
Plettet voldsnegl er endnu ikke invasiv i Danmark, da den har en begrænset udbredelse, og i denne udbredelse kun i få tilfælde optræder som et skadedyr. I udlandet er den dog et kendt skadedyr, blandt andet for private haveejere. Med et fremtidigt varmere klima i Danmark vil det danske vejr blive mere lig det man finder i sneglens oprindelige udbredelse, hvorfor plettet voldsnegl måske vil øges i antal og have en øget betydning i fremtidens Danmark.

Hvad kan der gøres?
Ved at informere befolkningen om faren ved at udsætte arten, kan antallet af introduktioner nedbringes. Sneglen kan bekæmpes lokalt ved håndplukning eller med sneglegift, som ved bekæmpelse af iberisk skovsnegl (også kaldet dræbersnegl). Sneglens status i Danmark bør reevalueres i fremtiden for at se om den viser tendenser i retning af en mere invasiv forekomst.

Kilde: Miljøministeriet

Ved du noget? Så send os et tip