I det fynske folks tjeneste

Havefirmas konkurs koster 80-årige Arvid flere tusinde kroner

Arvid Holst betalte odenseansk havefirma 8.185 kroner for at få ordnet sin have. Nu er firmaet gået konkurs, og lige som 150 andre ældre, har han har ikke fået ordnet sin have.

00:14

Arvid Holst mister 8.000 kroner, efter firmaet Flexfolket er gået konkurs. Samme situation står hans naboLise Hesstrup 150 andre ældre i. Video: Morten Grundholm

- Jeg synes, det er noget ærgerligt noget. 

Arvid Holst er en herre på 80 år, og han har brug for hjælp til at vedligeholde sin have. 

- Jeg har dårlig ryg, og min kone er handicappet og sidder i kørestol. Hende skal jeg jo også passe i døgnets 24 timer. Så der er nok at se til, forklarer han. 

Gennem flere år har Arvid Holst betalt sig fra at få ordnet sin have. Først af Odense Kommunes Pensionistservice. Men da det lukkede ned i 2017, gik han over til firmaet Flexfolket. I maj måned i år valgte han at betale for et års haveservice af firmaet. 

Jeg synes, det er noget ærgerligt noget. 

Arvid Holst, pensionist 

- Jeg kan lige så godt betale det, for jeg vil ikke rende efter sådan noget. Og så kørte jeg op i banken og overførte pengene, husker Arvid Holst. 

Herefter nåede Arvid Holst at have besøg af havefirmaet syv gange.

Men nu er firmaet begæret konkurs på grund af en gæld på 400.000 kroner til skat. Gælden opstod, fordi firmaet havde glemt at betale skat af sine medarbejderes løn. 

Læs også Massefyring: Odense lukker beskæftigelsesprojekter

- Der er ting, jeg ikke har haft styr på. Og jeg tager det hele på min kappe. Jeg er virkelig, virkelig, virkelig ked af, at de folk står i den situation, forklarer Henrik Christensen, der stiftede firmaet Flexfolket.

Arvid Holst er ikke den eneste som, det er gået ud over. 150 ældre står nu uden havemand og flere af dem mister penge, fordi de har betalt forud for arbejdet. 

Et firma med kort levetid

Firmaet Flexfolket IVS blev stiftet i maj 2017 efter, at Odense Kommune ikke længere tilbød havehjælp til ældre. De så et hul i markedet. 

- Efterspørgslen var helt enorm, fordi der var tusinde pensionister, der blev hjulpet af Odense Kommune og som så stod uden havehjælp, forklarer Henrik Christensen.

Ideen var simpel. Han ville ansætte flexjobbere, og de skulle udføre havearbejde for ældre i Odense. Flexfolket markedsførte sig endda på sin hjemmeside som Pensionistservices erstatning.

Læs også Nu mister Pia sit fleksjob: Jeg gik lidt i chok

"Flexfolket erstatter Pensionistservice. Flexfolket er et alternativ til Pensionistservice. Vi udfører de samme opgaver som Pensionistservice og til de samme pensionistvenlige priser. Har man tidligere benyttet Pensionistservice, kan man derfor trygt benytte sig af Flexfolket fremover," står der blandt andet på firmaets hjemmeside. 

Efterspørgslen eksploderede herefter.

Men Henrik Christensen betalte ikke skat af sine medarbejderes løn, og den 27. juni 2018 blev Flexfolket IVS begæret konkurs af Skat. 

00:11

Henrik Christiansens havefirma er blevet erklæret konkurs. 

Luk video

Nabohjælp

Arvid Holst får nu hjælp af naboen Lise Hesstrup til at forsøge at få sine penge tilbage​. Hun har kontaktet en kurrator. 

- Jeg har gjort krav på hele beløbet på vegne af Arvid, fortæller Lise Hesstrup. 

- Jeg blev da fornærmet på de ældre mennesker vegne, der har betalt alle de penge. 

Ind til videre hjælper hun og husbonden Ove med at slå græsset. Arvid Holst skal samtidig finde en ny havemand. Og næste gang betaler han ikke et år forud. 

00:13

Lise Hesstrup hjælper Arvid Holst med at få sine penge tilbage.

Luk video