Havn køber pakhuse for syv millioner kroner

Odense Havn har købt to pakhuse af FAF til en samlet pris på syv millioner kroner.

De to pakhuse ligger på Finlandkaj på det sted, hvor der efter planen skal skabes en kulturø.

Ifølge Odense Havn sker købet af pakhusene ud fra en strategisk overvejelse. Området, hvor pakhusene ligger, skal nemlig snart videresælges til brug for kulturøen. Derfor vil Odense Havn gerne undgå lange og fordyrende forhandlinger med eksisterende lejemål.

Odense Byråd godkendte onsdag købet af de to pakhuse.

Oversigt

    Oversigt