I det fynske folks tjeneste

Havnefestival: Vådt - men godt

Koordinatoren bag årets Havnekulturfestival er godt tilfreds med den 10. udgave af den gratis havnefestival i Odense.

Søndag eftermiddag et par timer før officiel lukketid fanger TV 2/Fyn koordinator, Maria Friis.

- Det er gået godt. Vejret drillede selvfølgelig lidt fredag, hvor der kom en ordentlig skylle og folk blev våde. Men lørdag og søndag har der været næsten lige så mange som sidste år, fortæller Maria Friis.

Maria Friis forventer, at der sammenlagt er lidt færre besøgende end sidste år.

- Men det var også rekordår med over 30.000 besøgende, og vejret var bare godt.

Det er især de familievenlige aktiviteter, der har været populære. Men også koncerten med Oh Land og åbningen af Byens Bro har trukket mennesker til.

Ved du noget? Så send os et tip