I det fynske folks tjeneste

Havnegade i Odense åbnet for trafik

Odense Brandvæsen har så meget kontrol over branden på virksomheden Air Liquide, at afspærringen på Havnegade blev ophævet kort før klokken 9 onsdag morgen.

Odense Brandvæsen har så meget kontrol over branden på virksomheden Air Liquide, at afspærringen på Havnegade blev ophævet kort før klokken 9 onsdag morgen.

Odense Brandvæsen fik klokken 4.30 i nat slukket branden hos Air Liquide i Havnegade i Odense.

- Stedet bliver stadig kølet ned med vand, men Odense Brandvæsen har nu så meget kontrol over situationen, at den videre nedkøling kan foregå inden for firmaets område, og afspærringen på Havnegade er derfor ophævet, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Når Odense Brandvæsen har afsluttet den endelige nedkøling, vil Fyns Politi efterfølgende undersøge stedet for at klarlægge, hvad der forårsagede branden.

Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger til sagen, før stedet er undersøgt.