H.C. Andersen prisen uddeles for 20. gang

Odense teater er onsdag vært for den 20. uddeling af H.C. Andersen Prisen, der begynder klokken 17.

Priskomiteens tre priser vil blive overrakt af kulturminister Marianne Jelved (R), borgmester Anker Boye (S) og tidligere prismodtager og professor ved H.C. Andersen Centret Jacob Bøggild.

Udover de tre priser vil der være underholdning af Den kongelige Balletskole i Odense, Musikere fra Symfoniorkestret, folkemusik af Fromseier Hockings, stand-up med Carsten Bang, oplæsning af tidligere prismodtager, præst og forfatter Kathrine Lilleør, Jesper Buhl fra Den Fynske Opera og naturligvis H.C. Andersen Paraden.

Kurt Dreyer fra Odense Teater vil som sædvanlig guide publikum gennem hele den 1½ time lange prisoverrækkelse.

Priskomiteen består af Christian Benne, Jacob Rosenkrantz, Thomas de Mik, Karsten Eskildsen, Jan Moosmand og Susanne Wiese Kristensen.

Oversigt

    Oversigt