HC Fyn-træner: Skuffende

HC Fyns træner, Jakob Larsen, er "skuffet" over, at håndboldklubben onsdag erkendte, at slaget er tabt.

Det fortæller han til TV 2/FYN på en dag, hvor ledelsen sagde, at den opgiver kampen mod en konkurs.
- Det er skuffende og ærgerligt ikke mindst for de mange spillere, der ikke har noget sted at spille henne efter sommerferien, siger han.

Han har tidligere prøvet en konkurs med GOG, og nu venter én ny forude efter en tid med meget tvivl.
- Det er ikke sjovt - sådan en tid med lønnedgang og problemer påvirker både os som mennesker og som spillere. Men nu er der en afklaring, og nu er det dejligt at vide, hvor vi står, fortæller han.

Oversigt

    Oversigt