HC Odense går i sort

Skifteretten i Odense skal onsdag formiddag behandle betalings-standsningen for håndboldklubben HC Odense. Og her i sidste time tyder alt på, at klubben går konkurs.

Tvangsnedrykningen rykker nærmere og nærmere for HC Odense.

Klubben mangler stadig en hovedsponsor, der kan forhindre en konkurs, her dagen før afgørelsens time i skifteretten.

Klubben gik 28. februar i betalingsstandsning, og spillerne har ikke siden fået løn.

Skifteretten i Odense forlængede tirsdag 22. marts betalingsstandsningen for håndboldklubben HC Odense frem til 27. april.

Redningen skulle være en hovedsponsor, der kunne give en tiltrængt økonomisk indsprøjtning. Men her dagen før HC Odense skal møde i skifteretten er der endnu ikke fundet en sponsor.

Oversigt

    Oversigt