HC Odense kæmpede sig til sejr

Håndboldkvinderne fra HC Odense formåede lørdag at holde fast i midterfeltet i ligaen, da kvinderne hjemme besejrede Team Esbjerg.

Før dagens kamp lå Team Esbjerg to pladser over Odense i ligaens midterfelt, og efter to nederlag mod rækkens tophold havde odenseanerne brug for at få gang i pointhøsten igen.

Og med Nikoline Nielsen tilbage på holdet efter en skadesperiode, var der optimisme hos HC Odense.

Kampen startede dog skidt og efter 10 minutter var odeneanerne bagud med 6-9. Men midt i 1. halvleg kom Nikoline Nielsen på banen, og scorede tre gange i træk til 9-10.

Ved pausen var HC Odense bagud med et enkelt mål, men efter en tæt 2. halvleg trakr odenseanerne fra og vandt kampen 27-25.

Nikoline Nielsen blev topscorer med otte scoringer.

Oversigt

    Oversigt