HC Odense nærmer sig nedrykning

Fynboerne tabte den første kamp i kvalifikationsspillet. Jeg tror på, vi kan rejse os, lyder det fra cheftræneren.

De fynske kvinder fik en dårlig start på kvalifikationsspillet om at spille i den bedste danske håndboldrække. Holdet tabte på hjemmebane 19-21 til Aalborg DH.

- Det er rigtig ærgerligt, men der var også opløftende momenter, som vi kan tage med videre, siger Jakob Larsen, der er cheftræner for HC Odense, til klubbens hjemmeside.

Allerede ved pausen var HC Odense bagud med 8-14. Trods en flot anden halvleg fik odenseanerne aldrig kontakt med nordjyderne.

Dermed ligger HC Odense sidst i kvalifikationsspillet i pulje 2. På lørdag får fynboerne besøg af Skive fH og her er tre point et krav.

- Jeg tror på, at vi kan rejse os og forhåbentlig få flere kontramål, siger Jakob Larsen.

Oversigt

    Oversigt