HC Odense spiller videre

Selvom HC Odense er gået i betalingsstandsning, spiller holdet kampen mod Roskilde tirsdag aften i Odense Idrætshal.

Spillerne på HC Odense besluttede tirsdag formiddag at spille aftenens kamp mod Roskilde, selvom klubben er gået i betalingsstandsning.

- Vi gør det for at bakke op om klubben og for at vise, at det er spillet det handler om, siger anfører Kamilla Kristensen.

Hun tilføjer, at spillerne vil gøre deres bedste for at få de vigtige point i bundkampen i divisionen.

De har fået garanti for, at de får deres løn, selvom klubben skulle gå konkurs.

Spillerne har tirsdag formiddag været til møde med spillerforeningen og Lønmodtagernes Garantifond.

- Vi er selvfølgelig berørt og chokeret og kan ikke lade være med at være bekymrede for om vi får råd til husleje og andre udgifter, siger Kamilla Kristensen.

Oversigt

    Oversigt