I det fynske folks tjeneste

HC Odense vandt - GOG tabte

Første kamp på hjemmebane i årets håndboldturnering gav HC Odense sine første point på kontoen. Til gengæld fik GOG sit første nederlag.

GOG's herrer tabte på udebane 18-23 til Ribe/Esbjerg og har 2 point på tavlen fra turneringens første runde, hvor sydfynboerne på hjemmebane besejrede Lemvig.

HC Odenses kvinder i håndboldligaen fik rejst sig efter nederlaget til Viborg i premieren. På hjemmebane blev det fredag aften til en sejr på 29-27 over SK Aarhus.

Kampene i tal:

HåndboldLigaen, mænd:

Ribe/Esbjerg-GOG Håndbold 23-18 (11-7).

Ribe/Esbjerg: Matias Helt Jepsen 10 (2), Philip Holm 4, Mark Nikolajsen 2, Morten Vium Troelsen 2, Morten Nyberg 2, René Antonsen 1, Mads Overgaard 1, Pelle Schilling 1.

GOG Håndbold: Chris Holm Jørgensen 5, Kasper Jørgensen 2, Aku Kreutzmann 2, Lars Hald 2, Mark Strandgaard 2, Tobias Møller 2, Lasse Kronborg 1, Kasper Kildelund 1, Kenneth Dahl 1 (1).

Udvisninger: Ribe/Esbjerg 2, GOG Håndbold 0.

Tilskuere: 487.

HåndboldLigaen, kvinder:

HC Odense-SK Aarhus 29-27 (18-12).

HC Odense: Maria Adler 13 (5), Jessica Helleberg 3, Sarah Iversen 3, Pearl van der Vissel 3, Siri Seglem 3 (1), Nanna Willumsen 2, Louise Kristensen 1, Nadia Offendal 1.

SK Aarhus: Anna Sofie Okkels 14 (6), Line Uno 4, Lina Rask 3, Arna Sif Palsdottirr 3, Emma Mogensen 1, Mathilde Bjerregaard 1, Natascha Ohlendorff 1.

Udvisninger: HC Odense 1, SK Aarhus 3.

Ved du noget? Så send os et tip