I det fynske folks tjeneste

H.C.A-festivals søger flere frivillige

Den nye H.C. Andersen Festivals skal begynde 17. august.

Den nye højtprofilerede H.C. Andersen Festival skal begynde 17. august - og festivalen søger frivillige.

Festivalen blev lanceret i april af Palle Skov Jensen, der også er manden bag Jensens Bøfhus.

Konceptet er bygget op omkring en lille hær af frivillige hjælpere, men en måned inden åbningen mangler der stadig mange.

- Vi har allerede et meget stort antal frivillige tilknyttet festivalen i komiteer og som kulturelle aktører. Vi er lige nu ved at detailplanlægge de cirka 270 aktiviteter og så ved vi, hvor mange frivillige, vi yderligere får brug for og til hvilke opgaver, siger Gitte Buk Didriksen, der er kommunikationschef for festivalen.

- Til den praktiske afvikling har vi cirka 80 frivillige, og vi forventer at skulle bruge yderligere 80. Vi får cirka 10 nye frivillige om dagen, så vi møder stor opbakning

Du kan nå det endnu

Har du en passion for eventyr - eller bare for at gøre et stykke frivilligt arbejde, så kan du melde dig til på festivalens hjemmeside.

TV 2/Fyn sender direkte fra festivalen - første gang fra åbningsshowet 18. august.

Besøg festivalens hjemmeside

Ved du noget? Så send os et tip