HCA-Marathon håber på rekord

Meget tyder på at H.C. Andersen Marathon 2005 kan slå deltagerrekord med op mod 3500 løbere.

-

Meget tyder på at H.C. Andersen Marathon 2005 kan slå deltagerrekord med op mod 3500 løbere.

På nuværende tidspunkt er der tilmeldt 58 procent flere end på samme tidspunkt sidste år, og 11 procent flere end i 2002, som er det hidtidige rekordår.

Løbsleder Torben Simonsen håber at i alt 3.500 løbere vil nå at tilmelde sig løbet, der i år er rykket tre uger frem i forhold til de forrige år.

Udover løb på den klassiske distance på 42,195 km er der også mulighed for at deltage i skaterløb, kørestols og håndcykelrace, minimaraton og fem km løb.

Oversigt

    Oversigt