I det fynske folks tjeneste

HCA-priser til skuespiller, komponist og bibliotikarer

Skuespilleren Christian Steffensen, komponisten David Lang fra USA og Mirka Cápová and Hana Hanácková fra Tjekkiet modtager H.C. Andersen prisen 2013.

Skuespilleren Christian Steffensen modtager H.C. Andersen Prisen for sin indsigtsfulde og kunsneriske formidling af den fynske eventyrdigter. Christian Steffensen er uddannet fra Odense teater, og i gennem mere end 30 år har han fortolket H.C. Andersen gennem oplæsning, digte, dagbøger og selvbiografier.

Christian Steffensens H.C. Andersen-fortolkninger er blevet opført i både Danmark og i udlandet, og priskomitéen giver ham prisen for at have formidlet nye sider af H.C. Andersens store digteriske univers.

Komponisten David Lang fra USA får H.C. Andersen Prisen for kompositionen The Little Match Girl Passion fra 2007. Værket blev bestilt af Carnegie Hall i New York og første gang opført i efteråret 2007. Få måneder senere blev værket tildelt den berømte Pulitzer-pris, ligesom CD-indspilningen af det med vokalensemblet Theatre of Voices modtog en Grammy i 2010.

Mirka Cápová and Hana Hanácková fra fra børneafdelingen på BBB biblioteket i Uherske Hradiste i Tjekkiet får ligeledes prisen for siden 2000 at have arrangeret Night with Andersen. Siden har har arrangementerne udviklet sig og i dag bliver "Night with Andersen" spillet overalt på biblioteker og skoler i Tjekkiet.

De tre priser er sideordnet og bliver uddelt i Teaterhuset i Odense på H.C. Andersens fødselsdag 2. april.

Ved du noget? Så send os et tip