I det fynske folks tjeneste

Heartland: Fredag går arbejdet i gang

19:57

Sommeren er over os, og det betyder, at festivalsæsonen også så småt er skudt i gang. Den 10.-11. juni afholdes Heartland Festival på Egeskov Slot for allerførste gang - Og konceptet er en kombination af musik, mad, kunst og samtale.

Selvom landets første music- and artfestival åbner om bare lidt over en uge, så er festivalarealerne på Egeskov Slot stadig helt tomme. Fredag går opstillingen for alvor i gang.

 

Sommeren er over os, og det betyder, at festivalsæsonen også så småt er skudt i gang. 

Den 10.-11. juni afholdes Heartland Festival på Egeskov Slot for allerførste gang - Og konceptet er en kombination af musik, mad, kunst og samtale.

- Der findes vist 179 rockfestivaler i Danmark, så vi laver noget helt nyt. Der er ingen grund til at lave det samme som allerede findes. Vores festival er for alle dem, der interesserer sig for mere end musik, siger Caroline Søeborg Ahlefeldt, grevinde på Egeskov.

Festivalen håber på at der kommer 4000 gæster, men vil endnu ikke fortælle hvor mange billetter, der er solgt.

- Vi har over 200.000 gæster på Egeskov om året, og op til 10.000 på en enkelt dag, så det gør os ikke nervøse, at vi nu får en festival med mange tusinde gæster, siger grevinden.

 

04:22 Luk video

Selvom festivalområderne endnu er tomme, har forberedelserne stået på længe. Og på Egeskov Slot er frivillige i gang med at skabe miljøer, der skal fylde festivalpladsen ud.

- KFUM spejderne fra Ringe er i fuld gang med at  bygge bænke og lave bålplads, og det er fantastisk at se den ild og gejst de frivillige viser, siger Andreas Balslev-Olesen, der er atmosfæreansvarlig på Heartland Festival.

Festivalen er bygget op omkring en musikscene, et stort samtaletalt og en masse boder, hvor det blandt andet bliver muligt at købe michelin-mad og andet kvalitetsmad.

 

00:32 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip