I det fynske folks tjeneste

Heartland laver Hjerteland

Fyns ny festival, Heartland, på Egeskov arrangerer en festival særligt rettet mod børn og deres voksne.

Hjerteland henvender sig til børn fra tre til 12 år og deres forældre.

Der bliver arrangeret ekspeditioner rundt omkring i Egeskovs haver, historiefortælling, bålhygge og forskellige lege.

På scenerne i Hjerteland bliver der bygge- og maleworkshops, musik, snakkescene og optrædener, der involverer børnene selv.

Det sker i samarbejde med Børn i Byen og det Kongelige Teaters Teaterpiloter, men også en række lokale "legekammerater".

Blandt dem Vesterdal Efterskoles PRO-klasse, der fornylig vandt DM i entreprenørskab, som vil arrangere workshops for børnene.

Og Claus Hattesen fra Café Aromas ismageri på Ærø laver is af årstidens frugter og bær på madscenen.

Festivalen Heartland finder sted 10. og 11. juni.

 

Ved du noget? Så send os et tip