I det fynske folks tjeneste

Hed debat om kulturtelt til ni millioner kroner

Skal Odense Kommune investere i et kulturtelt til ni millioner kroner? Det spørgsmål splitter byrådet i Odense. Tirsdag blev tegningerne til teltet præsenteret.

-

Skal Odense Kommune investere i et kulturtelt til ni millioner kroner? Det spørgsmål splitter byrådet i Odense. For mens borgmester Anker Boye er varm fortaler for at investere i teltet, så er borgerlige politikere mere lunkne ved tanken. Tirsdag blev tegningerne til teltet præsenteret.


Teltet kommer til at fylde hele Flakhaven

Det store kulturtelt skal bruges til festlighederne i forbindelse med H. C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005, men det er også meningen, at teltet skal bruges til fremtidige events i Odense.

Planen er, at teltet i en 4-ugers periode i sommeren 2005 skal være et markant og synligt samlingssted i centrum af Odense, hvor det vil være rammen om en lang række
H. C. Andersen-relaterede forestillinger, koncerter og events, både for
børn og voksne.

Problemet er bare, at teltet oprindeligt kun skulle koste kommunen godt to millioner kroner. Resten af pengene skulle være fundet hos sponsorer. Men sponsorerne hoppede fra og nu skal kommunen finansiere teltet selv.

Udgifterne til teltet er imidlertid ikke isoleret til de ni millioner kroner. Hver gang teltet skal sættes op og tages ned, vil det koste en million kroner. Dertil kommer, at hvis teltet skal sættes op andre steder, så vil det hver gang koste 1,3 millioner kroner at lave det rette fundament. 

Tirsdag fik politikerne en briefing om teltet - og onsdag i næste uge skal byrådet tage stilling til om de synes, at købet af kulturteltet er en god ide.  

Kulturteltet er specielt designet til Flakhaven foran Odense Rådhus, men
teltet kan også opstilles andre steder i byen, f.eks. på den nye plads ved
Odense Havn.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.