Hed sommer giver ny varmerekord

Flere danskere dejsede om på grund af sommerens hedebølger. Det er slet ikke så mærkeligt, for ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har de første seks måneder af 2010 været det varmeste halvår nogensinde.

Ifølge DMI's hjemmeside er det National Climatic Data Center (NCDC), som har lavet målingerne af gennemsnitstemperaturerne, der altså ligger højere end nogensinde tidligere.

På landareal placerer juli sig foran 1998 som den varmeste juli.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi 1998 var usædvanlig varm som følge af århundredets El Niño. 2010 begyndte med en svag El Niño, men siden maj er temperaturerne i det tropiske Stillehav faldet, siger dr. Martin Stendal fra Danmarks Klimacenter ved DMI.

Julis højeste temperatur blev målt til 34,1 grader ved Hammer Odde på Bornholm den 11. juli. 34,1 grader er den højeste temperatur i Danmark siden 1994, hvor termometret sneg sig op på 34,3 grader.

/Ritzau

Oversigt

    Oversigt