Hede fjer i Odense

Mere end 50 af Europas bedste, unge badmintonspillere bruger deres sommerferie på at svede i Odense.  

I stedet for at svede på stranden får badmintontalenter fra hele Europa i øjeblikket varmen i Odenses idrætshaller.

Danmarks Badmiton Forbund har valgt den fynske hovedstad som stedet for deres sommercamp for Danmarks bedste u17 og u19 spillere.

- Der er helt optimale faciliteter her i Odense. Hallerne og styrketræningslokalerne er helt i top, fortæller Jacob Poulsen, der er en af de mange trænere.

Også Odense Badmintonklub bruger sommeren på sport. I en international camp deltager 24 spillere fra blandt andet Spanien, Tyskland, Estland og Finland.

- Vi har samlet spillere, der supplerer hinanden godt, og som kan give hinanden sparring, inden sæsonen går igang.

De mange badmintonspillere vil være i Odense indtil torsdag.

Oversigt

    Oversigt