Heimburger bliver fynsk godsejer

Den tidligere konservative folketingspolitiker Jens Heimburger har købt Flintholm Gods. Den tidligere godsejerfrue bliver dog boende på slottet.

-

Den tidligere konservative folketingspolitiker Jens Heimburger har købt Flintholm Gods. Det skriver Fyns Amts Avis.


Heimburger blev kendt, da han var en af hovedkræfterne bag flere års ballade og tumult i den konservative folketingsgruppe. Heimburger blev blandt andet sendt på orlov og til sidst valgte han at trække sig fra politik.


I følge avisen mangler der kun et stempel fra tinglysningskontoret før Jens Heimburger kan overtage Flintholm Gods ved Hundstrup på Østfyn.


Godset har de seneste 40 år været ejet af Marie Louise Sørensen, og hun bliver trods salget boende på godset. Hun har nemlig sikret sig en bolig i vestfløjen.

Oversigt

    Oversigt