I det fynske folks tjeneste

Helårshuse til feriebrug giver liv

Efterspørgsel på feriehuse i kystområder gør helårshuse eftertragtede. Kritikere frygter at det affolker områderne om vinteren, men på Langeland ser man en fordel i denne udvikling.

Helårshuse bliver til ferieboliger på Langeland

Giver handel i Brugsen

Danskernes massive efterspørgsel på ferieboliger presser attraktive kystkommuner. De har valget mellem at lade huse stå tomme og dermed opgive tanken om liv og aktivitet hele året eller tillade, at de bruges som ferieboliger, hvor der i det mindste er liv i weekender og ferier.

Langeland, som har problemer med fraflytning og tomme helårshuse, har taget konsekvensen og tilladt, at helårshuse bliver brugt til feriebolig. I dag er det kun huse i hovedbyen Rudkøbing, der ikke må anvendes til feriebolig.

»Det sikrer handel hos købmanden, i Brugsen og hos bageren,« siger Langelands borgmester Knud Gether (L) til Jyllands-Posten og tilføjer, at de lokale håndværkere også nyder godt af udviklingen.

Fortrænger de oprindelige beboere

I Gl. Skagen har efterspørgslen stort set fortrængt de oprindelige skagboer, så tidligere helårshuse i dag anvendes som ferieboliger. I hele Skagen by benyttes en femtedel af alle huse i dag som fritidshuse.

På Fanø skrider man af samme grund hårdt ind over for husejere, der ikke benytter deres huse til helårsbeboelse: De bliver slet og ret meldt til politiet for brud på planloven.

Også Bornholm har vedtaget restriktive lokalplaner, der forbyder, at boliger i byområder benyttes som ferieboliger. Men modsat Fanø er der ikke mangel på helårshuse på Bornholm, hvorfor lovgivningen ifølge Skov- og Naturstyrelsen reelt ikke har nogen effekt.

Udvikling vækker bekymring

Men på trods af de gode erfaringer på Langeland vækker udviklingen  bekymring. I følge Jyllands-Posten har har blandt andet folketingsmedlem Lene Hansen (S) spurgt miljøminister Conny Hedegaard (K), hvad der kan gøres for at dæmme op for udviklingen.

Skov- og Naturstyrelsen ser blandt andet på den baggrund nærmere på, om der er andre metoder til at styre udviklingen i kystkommunerne.