Heldagsskolen er et hit i Odense

I seks år har to skoler i Odense undervist eleverne i 35 timer om ugen. Som en del af en landsdækkende forsøgsordning har de testet heldagsskolen. Udmeldingen fra lærerne er klar. Det virker.

H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen i Odense er to ud af ti skoler i Danmark, der har erfaring med de lange skoledage, der måske bliver fremtiden i folkeskolen.

- Vi tager os tid til at skabe social forståelse og sammenhold i klasserne. Det giver en langt bedre forudsætning for at lære, fortæller Rikke Kristensen, der er lærer på Abildgårdskolen.

De ekstra undervisningstimer klares blandt andet ved, at undervisningen varetages i et samarbejde mellem lærere og pædagoger.

- Det er en stor styrke at have en pædagog med i undervisningen. Jeg ser ham som et stort plus, der understøtter og skaber ro omkring klassen, fortæller Rikke Kristensen.

Oversigt

    Oversigt