Heldig lotto-spiller fra Langeland

En heldig lotto-spiller fra Langeland kan se frem til at få sat et betragteligt beløb ind på bankkontoen.

Spilleren har nemlig ramt seks rigtige OnsdagsLotto-tal som den eneste - og det giver 3.563.793 kroner.

Tipstjenesten har endnu ikke hørt fra den heldige spiller, der har købt kuponen hos Telegramhallen på Østergade i Rudkøbing.

For otte måneder siden var en anden spiller heldig med en Lotto-kupon hos samme forhandler. Dengang lød præmien på næsten samme beløb - nemlig 3.615.295 kroner.

Samtidig har kiosken også udbetalt store pengepræmier til vindere i skrabelod og tips.

- Vi blev ringet op af den person, der lige har vundet de 3.5 millioner kroner. Personen ønsker at være anonym, men vedkommende var selvfølgelig utroligt glad. Og det er vi også, siger Bente Godtfredsen, der er indehaver af Telegramhallen.

Oversigt

    Oversigt