Heldig Lotto-spiller fra Odense vinder ni millioner kroner

Odenseaner havde de seks vindertal og blev onsdag aften en del rigere. Vinderen får tilbudt økonomisk rådgivning, meddeler Danske Spil.

En Lotto-spiller fra Odense havde onsdag aften de seks vindertal og kunne dermed sikre sig førstepræmien på 9.128.349 kroner. Det meddeler Danske Spil.

Odenseaneren havde købt sin Lotto-kupon på nettet og vil blive kontaktet af Danske Spil.

Når en spiller har vundet mere end 1,5 millioner kroner, vil vinderen samtidig også få tilbudt økonomisk rådgivning. 

100 millioner kroner på spil i næste uge

Vindertallene var i øvrigt 11, 12, 31, 33, 43 og 47. Odenseaneren var ikke den eneste, der blev ni millioner kroner rigere onsdag aften. En nordmand havde også seks rigtige og kan derfor også se frem til glædelig overraskelse på bankkontoen.

Danske Spil oplyser desuden, at den såkaldte superpulje ikke blev udløst. Den er dermed vokset til 96 millioner kroner.

Hvis du nøjes med seks rigtige vindertal i næste uge, lyder førstepræmiepuljen på fem millioner kroner, så der er altså over 100 millioner kroner i spil ved næste trækning.  

Oversigt

    Oversigt